Pernille Bøge Berlingske Tidende erhvervsastrologi

Artikel i Berlingske Tidende

Berlingske Tidende bringer en fin artikel om mit arbejde med erhvervsastrologi: “I ti år har hun rådgivet store danske organisationer. Nu har hun sat sit professionelle ry på højkant.”

Artiklen handler om at sætte sit professionelle ry på højkant, når der er noget, man virkelig brænder for. For jeg tog et MEGET langt tilløb før jeg åbent integrerede astrologien min rådgivning. Og ja, jeg havde mange overvejelser. Hvordan ville mine kunder opfatte mit valg?

Som jeg siger til Berlingske Tidende:

Jeg forstår fuldstændig, hvad det er for et blik, man kan have på astrologien, når man ikke ved noget om det – ud over det, der står i dameblade. Jeg vil gerne have det fjernet fra tro og vil vise, at det er et værktøj, som virker.

Men jeg gjorde det alligevel. Min erfaring er nemlig, at astrologien kan noget særligt. Den kan favne det hele menneske på en anden måde end de mange personlighedstests, som jeg er certificeret i.

Og jeg er blevet enormt positivt overrasket over tilbagemeldingerne fra mine eksisterende kunder. De begynder at kontakte mig for at få et karrierehoroskop eller et horoskop for deres virksomhed.

De ved, at jeg ikke hopper ud i hvad som helst. Jeg har gennem mange år opbygget en form for troværdighed, som får folk til at sige: Okay, hvis du finder dette relevant for mig, så må der være noget om snakken.

Men jeg oplever også en stor tilgang af helt nye kunder, som savner et ny perspektiv på deres karriere eller deres forretning. Fællesnævneren for dem er, at de har en åbenhed overfor, at ikke alt kan forklares med en tommestok eller KPI’ er.

Du kan læse mere om, hvad nye og gamle kunder har fået ud af et samarbejde med mig her testemonials. Tjek også de forskellige muligheder under Ydelser

Eller gå til Berlingske Tidende artikel om erhvervsastrologi online her, hvis du har abonnement – eller hvis du er klar til at lægge en krone for en måned gratis: https://www.berlingske.dk/aok/i-ti-aar-har-hun-raadgivet-store-danske-organisationer-nu-har-hun-sat-sit

God fornøjelse!